Sænk skuldrene og vær menneske igen
VISDA VISIT: Museumsdirektør Mikkel Bogh fra SMK styrer landets største kunstsamling og har dedikeret sit arbejdsliv til kunsten og kunstnerne. Han ved, hvordan kunsten kan have en forvandlende virkning på os.
Onsdag d. 18. januar 2023
Tekst: Torben Gammelgaard
Foto: Hannah Paludan Kristensen
Hjørnekontoret på Statens Museum for Kunst har en smuk udsigt over Østre Anlæg i hjertet af København. Vægge og borde er fyldt med bøger, der vidner om direktørens umættelige interesse for kunsten, både den kontemporære og den historiske. Mikkel Bogh, 59, har siden sin uddannelse som kunsthistoriker i 1993 arbejdet med kunsten fra mange vinkler, først som forsker og kritiker, siden som rektor for Kunstakademiet og nu de seneste 9 år som øverste chef for Danmarks nationale kunstmuseum.
Farens mørkekammer og kunstens frirum
Passionen for det visuelle og for billedmediet fik Mikkel Bogh allerede i barndommen, hvor hans far som ivrig amatørfotograf havde etableret eget mørkekammer i kælderen, som senere også blev udvidet til at være værksted for silketryk. Den unge Bogh blev taget med på mange udstillinger og lærte derved tidligt, at billeder er noget, man forholder sig til. Det gav en stadig større sult på at vide mere, og efter nogle år med en tilsvarende stor interesse for musik og naturvidenskab kom åbenbaringen til ham på et besøg på Rijksmuseum i Amsterdam. Her stod han tilfældigt foran 1600-talsmalerierne og blev fuldstændigt opslugt af værkerne og de mysterier, de gemte på. Mysterier han vidste, han ville studere og opklare. Grundstenen for den fremtidige studieretning og karriere var lagt.
Men hvorfor er kunsten værd at dedikere et helt arbejdsliv til?
”Vi lever i en verden, hvor meget er formålsrettet. På arbejdet laver vi strategier og handleplaner og går fra møde til møde. Når vi kommer hjem, skal vi købe ind, lave mad, i fitness og putte børn. Det er alt sammen nødvendigt. Men kunsten giver os et åndehul fra alt dette. I mødet med et værk kan vi sænke skuldrene og bare være til stede her og nu. Vi får lov til at blive menneske igen foran værket.”
Mikkel Bogh kigger tænksomt ud over Østre Anlæg, mens han fortsætter:
”Immanuel Kant sagde det måske bedst. Han talte om Zweckmäßigkeit ohne Zweck, altså formålsmæssighed uden formål. Man kan også kalde det radikal funktionsløshed. Kunsten er her ikke for at opfylde en bestemt funktion. Der er ikke andet formål end at være i kunsten med dine sanser og dit intellekt. Billeder giver os et rum for eftertænksomhed. Kunsten er for alle, og vi har alle vores egen personlige oplevelse af kunsten. Samtidig inviterer billedkunsten og kunstens rum os til at dele oplevelserne med andre. Kunsten tillader os at tænke selv og snakke om den, mens vi oplever den. Vi bliver ikke forført ind i et fastlåst narrativ. Netop ved ikke at have et klart formål rummer kunsten også et håb om, at vores liv ikke bliver udtømt af planer, rapporter og madpakker.”
Modige samtaler
SMK blev etableret i 1896 og har i dag en samling på over 260.000 værker. Coronaårene var et stort slag for alle kulturinstitutioner, men i 2022 kom SMK stærkt igen og slog alle sine tidligere års besøgsrekorder med næsten en halv million gæster. Ikke mindst den anmelderroste Matisse-udstilling, Det røde Atelier, har været et tilløbsstykke, men også de populære events SMK FRIDAYS har fået folk til at vende næsen mod det store hus i Sølvgade, og det gælder også for de unge, som ellers kan være et svært segment at tiltrække i en tid med mange fristelser fra streamingtjenester og diverse online platforme.
Hvordan sikrer man, at en så traditionsbunden institution som SMK bevarer sin relevans i en tid, hvor der er konkurrence om vores tid og opmærksomhed fra alle sider?
”I vores vision skriver vi blandt andet, at vi skal åbne for modige samtaler. Vi skal med andre ord turde tage de svære diskussioner og vække til debat, også selvom nogle måske måtte synes, det er forkert. SMK skal jo ikke selv have et klart synspunkt eller svar i forhold til de spørgsmål, vi stiller os selv og vores gæster, men vi skal turde vise tænder og stille os frem, der hvor vi også risikerer at få tæsk for det. Det er det, der skaber relevans. Er vi et museum til vores tid, eller er vi et museum for halvtredserne?”, spørger Mikkel Bogh retorisk, mens han smiler og fortsætter:
”Derudover handler det jo også om at få os til at se verden på nye måder. Vi skal omarrangere kunsten på måder, der aflokker den nye betydninger, og som samtidig måske giver os nye erkendelser. Gennem forskningen og formidling kan vi også omarrangere historien, men vi vil ikke sætte værker på magasin, bare fordi de rummer værdier, vi ikke kan stå inde for i dag – vi skal dog altid gøre den historiske kontekst tydelig. Det kan sagtens skabe debat og modstand i øjeblikket, men det sikrer vores relevans til alle tider.”
Respekten for kunstnernes arbejde
Barndommens timer i farens mørkekammer gjorde det lysende klart for Mikkel Bogh, at kunsten ikke kommer af sig selv, men skal respekteres som et professionelt arbejde for kunstnerne. Et synspunkt, der kun blev stærkere af årrækken som rektor for Kunstakademiet i København, hvor han netop skulle ruste de kommende billedkunstnere bedst muligt til at klare sig i et svært erhverv.
”Det er ’goes without saying’, at kunstnerne skal have betaling for deres arbejde. De skal selvfølgelig have en bid af kagen, når der er udstillinger. Det er vigtigt, at der værnes om billedkunstnernes økonomiske interesser. Samtidig er det selvfølgelig også vigtigt, at kunstnerne har forståelse for museernes rolle og behov for at kunne vise og bruge billederne i nye sammenhænge, så værkerne kommer ud at leve i verden. Her er VISDA en god og reel samarbejdspartner, som netop viser den forståelse og fleksibilitet i forhold til det, vi som museum har brug for. SMK og VISDA arbejder for samme sag, og vi er glade for, at VISDA er der for billedkunstnerne.”
VISDA (Visuelle Rettigheder Danmark) er en nonprofit-organisation, som siden 1986 har arbejdet for billedskaberne og sørger for betaling til dem, når deres værker bliver brugt i forskellige sammenhænge. VISDA er godkendt af Kulturministeriet og repræsenterer bl.a. billedkunstnere, fotografer, tegnere og illustratorer.