© Ditte Valente

Nem og lovlig brug af billeder i undervisningen

I Danmark er det lovpligtigt for alle undervisningsinstitutioner at sikre, at brugen af billeder i undervisningen overholder ophavsretsloven. Det gælder også, når undervisere og elever bruger billeder fra fx Google eller sociale medier.

Undervisere og elever på undervisningsinstitutioner i Danmark bruger dagligt tusindvis af billeder på forskellige måder. At indhente en tilladelse fra hver enkelt fotograf eller billedkunstner i verden er en praktisk umulighed. Derfor har Danmark indført aftalelicenssystemet, der gør det muligt for undervisningsinstitutioner at bruge billeder uden at skulle spørge hver enkelt billedskaber om lov først. I Danmark er det VISDA, der er godkendt af Kulturministeriet til at udstede aftalelicenser til brug af billeder i undervisningen.

Med en licens hos VISDA får jeres institution én samlet tilladelse på vegne af alle billedskabere globalt.  Det betyder, at lærere og elever kan fokusere på undervisningen uden at skulle bekymre sig om at overholde ophavsretten. VISDA står for at betalingen går tilbage til de grafikere, fotografer, tegnere og billedkunstnere, der har skabt indholdet.

Sådan sikrer I lovlig brug af billeder

Med en VISDA-licens er I som undervisningsinstitution sikre på, at I overholder ophavsretsloven i forhold til at bruge billeder i undervisningen. Ophavsretsloven skal sikre, at billeder ikke bruges uden samtykke fra billedskaberen.

Med en VISDA-licens har jeres undervisningsinstitution én samlet tilladelse til at bruge alverdens billeder fra internettet. Licensen giver både elever og undervisere fri adgang til billeder fundet via fx Google, både i undervisningen og til forberedelse derhjemme.

VISDA sørger for at afregne vederlag med rettighedshaverne, og jeres undervisningsinstitution kan derfor ikke blive mødt med krav fra enkelte fotografer, tegnere eller andre billedskabere for brug af billeder i undervisningen.

Hvad er en aftalelicens?
VISDA-licensen er det, man kalder en aftalelicens. En aftalelicens er en fællesaftale, der gør det muligt for undervisningsinstitutioner at bruge ophavsretligt beskyttede billeder uden at skulle spørge hver enkelt billedskaber om lov. Aftalen med VISDA dækker alle billedskabere globalt.

Hvordan fungerer det?

  • Aftalelicenser kan kun udstedes af en forvaltningsorganisation, der er godkendt af Kulturministeriet.
  • I Danmark er det VISDA, der er godkendt til at udstede aftalelicenser til brug af billeder. VISDA hed tidligere Copydan Billeder.

Læs mere om ophavsretsloven her

Hvad giver VISDA-licensen tilladelse til?

En VISDA-licens giver lærere og elever tilladelse til frit og lovligt at anvende billeder fra internettet. Fx når man googler sig frem til billeder, som er den naturlige måde for både børn og voksne at søge efter billeder på. VISDA-licensen dækker både, når lærere og elever finder billeder på internettet i undervisningen og også derhjemme ifm. forberedelse og lektier.

Her er et par eksempler på, hvad licensen dækker:

Download: Download af billeder fra fx Google til brug i undervisning og opgaver. Fx når en lærer downloader et billede af en politiker til sin undervisning.

Copy-paste: Copy-paste af billeder i opgaveafleveringer, præsentationer mv. Fx når en elev finder et fotografi på Google og indsætter det i sin opgave.

Skærmbillede: Screen-shot af billeder. Fx når en lærer eller elev tager et skærmbillede fra sociale medier og indsætter det i deres opgave/præsentation.

Der er få undtagelser i licensen, som du kan læse mere om her

Hvad koster en VISDA-licens?

VISDA sender en faktura årligt baseret på prisen pr. elev.
Prisen justeres årligt efter Danmarks Statistiks lønindeks.
Elevtallet hentes direkte fra Danmarks Statistik.

Prisliste 2025

Grundskoler Pris
Grundskoler – individuelle 26,43
Grundskoler – via kommuneaftale 19,84
Gymnasiale og erhvervsrettede uddannelser Pris
Erhvervsskoler 20,17
Gymnasier 23,21
Videregående uddannelser Pris
VUC 19,67
Erhvervsakademier 20,17
Professionshøjskoler 25,36
Universiteter 26,02
Højskoler 30,80
Kunstneriske uddannelser 39,05

Hvem går pengene til?

VISDA er en non-profit forvaltningsorganisation. I Danmark er det VISDA, der er godkendt af Kulturministeriet til lave kollektive aftaler til brug af billeder. VISDA hed tidligere Copydan Billeder.

De penge, som VISDA modtager, når billeder bruges i undervisningen, bliver fordelt videre til billedskabere i Danmark og i udlandet. Fordelingen tilbage til billedskaberne sker ved hjælp af stikprøver og statistiske beregninger, der viser, hvilke værker der bliver brugt. Fordelingen sker via VISDA og gennem de forvaltningsorganisationer i udlandet, som VISDA har aftaler med.

Har du spørgsmål til VISDA’s licens?

I er altid velkomne til at kontakte VISDA, hvis I har spørgsmål til jeres licens eller gerne vil have rammeaftalen for jeres undervisningsområde tilsendt. 

Kontakt
Pernille Bruun Andersen, juridisk chefkonsulent, ph.d.
Mail: pba@visda.dk
Telefon: 53 72 94 30

Jacob Rosenvinge
VISDA er en non-profit forvaltningsorganisation. De penge, som VISDA modtager, når billeder bruges i undervisningen, bliver fordelt tilbage til billedskaberne. © Martin Bendix
“Jeg kan meget let undervise i det nyeste nye og vise fotos af noget, der måske lige skete i går.” Susanne Vestergaard Gymnasielærer © Jakob Boserup
Jeg kan meget let undervise i det nyeste nye og vise fotos af noget, der måske lige skete i går. Susanne Vestergaard Gymnasielærer © Jakob Boserup

Har du spørgsmål?

Se hvordan du kan kontakte os her