Kærlighed til bøger

VISDA VISIT: Som forlagsdirektør for Gyldendal skal Hanne Salomonsen balancere mellem kunst og købmandskab. Samtidig har hun fokus på vigtigheden af bogens visuelle side.

Den 1. marts 2023
Tekst: Torben Gammelgaard
Foto: Hannah Paludan Kristensen

I november 2022 satte Hanne Salomonsen, 51, sig i direktørstolen hos Gyldendal. Hun er dog på ingen måde ny i forlagsverdenen. I 20 år har hun været ansat i forskellige lederstillinger i Gyldendal-koncernen, hvoraf de seneste 10 år var som direktør for uddannelsesområdet. Læsning har hele livet været en stor passion for Hanne Salomonsen, så da hun som 18-årig blev ansat som juleassistance i Gads Boghandel på Strøget i København, følte hun, at hun var landet på den helt rette hylde. Senere førte glæden ved bøger til dansk- og lingvistikstudiet på universitetet, men hele tiden med forlagsjobs ved siden af.

”Jeg kan ikke forestille mig noget mere interessant og berigende end at være katalysator for stor litteratur, både gennem nye og etablerede stemmer”, siger Hanne Salomonsen, mens hun kigger rundt i det gamle, smukke kontor, som har dannet rammen for ledelsen af Danmarks største forlag næsten siden etableringen i 1770.

”For mig er det ekstremt meningsfuldt på alle parametre. Mit virke startede med en kærlighed til materialet, og nu sidder jeg godt nok ikke så meget med materialet mere, men i stedet med det strategiske og det ledelsesmæssige. Det bærende, meningselementet er dog det samme: At være med til at give liv til til bøger, der vækker til debat eller underholder, og til bøger der uddanner og oplyser den danske befolkning.”

Kampen om opmærksomhed

Gyldendal har eksisteret i mere end et kvart årtusinde, men i vores digitale tidsalder er det ingen garanti for fremtidig succes. Det er derfor helt afgørende, at forlaget følger med tiden og udvikler sine produkter, så de altid er relevante.

”Digitaliseringen har været med til at udbrede litteraturen. Fx har lydbøger betydet, at brugerne har kunnet få læseoplevelser i nye situationer, hvor det tidligere ikke var muligt, fx i bilen eller under madlavningen. Tilgængeligheden er øget.”

Hanne Salomonsen understreger dog, at bogen i sin klassiske form stadig er i topform:

”Kampen om brugernes opmærksomhed er et fokuspunkt for os. Vi bliver overstrømmet med hurtigt indhold og fristelser fra alle sider, men i armlægningen mellem fordybelsen og det flimrende, oplever vi faktisk, at bogen i dens trykte form kan noget særligt. Med bogen og dens læsesnor bliver vi ikke afbrudt hele tiden. Vi kan give os hen og fordybe os. Vi oplever, at flere og flere er med på at tale læsningen op. Det er ikke længere forbundet med noget kedeligt eller støvet. Måske har den teknologiske udvikling netop gjort det tydeligere, at bogen er meget relevant.”

Katedral og købmand

Hanne Salomonsen er meget opmærksom på, at hun udover at være kaptajn på et kulturelt flagskib i Danmark også indtager rollen som administrerende direktør for et børsnoteret selskab.

”Det er det, vi kalder den gyldendalske forpligtelse: Vi er både katedral og købmand. Det ligger i vores raison d’etre, at vi skal være lige dele kultur og forretning. Der skal penge i kassen til aktionærerne. Det er forudsætningen for hele foretagendet, og for at vi kan udgive det, vi gerne vil. Og så er vi tilbage til meningselementet, det meningsbærende. Vi skal være i stand til at finde de bedste værker og spotte bestsellerne. Vi skal, ligesom resten af forlagsbranchen, sikre et vidtfavnende litterært tilbud, og at også den smallere litteratur kan blive udgivet. Det er en vugge-til-grav-situation, hvor vi ikke kun har fokus på skønlitteratur, men også på vores børne- og ungdomsportefølje, undervisningsmidlerne samt nonfiktionsudgivelserne, hvor kloge folk udtaler sig om vigtige ting i tiden. Og selvfølgelig også den rene underholdningslitteratur som crime, feel-good og romance.”

Det er en kunstform at lave et fedt omslag

Hanne Salomonsens livslange kærlighed til og begejstring for bøger i alle afskygninger er smittende. Hun finder det ene efter det andet eksempel på bøger med særlig gennemslagskraft. Og det er ikke kun ordene, som er vigtige. Det visuelle er helt afgørende.

”Jeg tror, omslaget betyder rigtig meget for salget af en bog. Alle ser jo omslaget. Bøger vælges måske til og fra på omslaget. Vil man have en grim bog liggende? Ikke nødvendigvis. Omslaget er med til at brande bogen”, fortæller hun, mens hun til eksempel tager Hanne-Vibeke Holsts nye roman Kriger uden maske frem:

”Vi ved ud fra forsidebilledet, hvilken bog vi går efter. Vi behøver ikke engang læse, hvad der står, fordi billedet er så signifikant. Det er en kunstform at lave et fedt omslag. Det er et lille kunstværk i sig selv.”

Inde i bogen har det visuelle også en helt central betydning. Hanne Salomonsen får et stort smil på læben, mens hun bladrer i Jakob Martin Strid’s Den utrolige historie om den kæmpestore pære.

”Der skal være en dyb sammenhæng mellem tekst og billede. Det gælder selvfølgelig herlige børnebøger som denne. Men også i undervisningsbøgerne er billederne utroligt vigtige. Ofte vil det være umuligt at undervise, uden at bogen er rigt illustreret og gennemtænkt visuelt. På det didaktiske område spiller billederne en kæmpe rolle.”

VISDA har i årevis assisteret Gyldendal med rettighedsklarering til billeder i bøger.

”Vi er glade for, at VISDA giver os en meget effektiv måde at klarere rettigheder på. Den danske model med aftalelicens har skabt nogle superfornuftige aftaler, hvor rettighedshaverne bliver tilgodeset på en god måde. Det kan vi som forlagsvirksomhed kun være meget tilfredse med, også for illustratorernes, billedkunstnernes og forfatternes skyld. Der er det sgu vigtigt, at der er en effektiv klareringsordning.”

VISDA (Visuelle Rettigheder Danmark) er en nonprofit-organisation, som siden 1986 har arbejdet for billedskaberne og sørger for betaling til dem, når deres værker bliver brugt i forskellige sammenhænge. VISDA er godkendt af Kulturministeriet og repræsenterer bl.a. billedkunstnere, fotografer, tegnere og illustratorer.