
Den 19. februar 2025
VISDA er skabt af billedskabernes egne faglige organisationer, der repræsenterer grafikere, fotografer, tegnere, billedkunstnere og illustratorer. I starten af året var alle 14 organisationer samlet for at blive klogere på AI – både de muligheder og de udfordringer, som AI skaber.
”VISDA gør et rigtigt godt stykke arbejde med at samle os og kæmpe for vores rettigheder og vilkår i branchen”, sagde en af deltagerne til AI-seminaret Marie Priem, der er forperson for Ilustratorerne i Dansk Forfatterforening.
Et af VISDA’s fokuspunkter i 2025 er netop at få skabt en tidssvarende lovgivning, der sikrer en regulering af AI-tjenester, så der sker en betaling til billedskaberne for de millioner af billeder, AI-tjenesterne har høstet uden tilladelse og uden betaling.
”Tech-giganterne har trænet gratis på VISDA’s rettighedshaveres vegne, og det er ikke rimeligt i vores øjne”, sagde VISDA’s forperson Lars Lindskov til seminaret.
VISDA fortsætter vores fokus på AI og den visuelle verden til årets konference ’Billedets Dag’ den 27. maj.
Se video fra VISDA’s AI-seminar
Video: Kim Vadskær