Kom inden for hos satiretegner Jens Hage

Vi har besøgt Berlingskes satiretegner Jens Hage. Jens Hage bor i barndomshjemmet i Hørsholm, som også dannede rammerne om hans første streger. Her har han indrettet sit arbejdsværelse med skøn udsigt til naturen, som han også finder inspiration i.

Foto: Christian Hoyer | Tekst: VISDA

Hvordan blev du tegner?
Det er helt banalt, jeg er bare en af dem, der ikke holdt op med at tegne. De fleste børn holder op, når de kommer i skole og får kvajeangst. Men alle mennesker trives med at skabe. Menneskets iboende livskraft er forbundet med en skabertrang – de er to sider af samme sag. Og jeg kan mærke, at mennesker, der er glade for livet, også er gode til at skabe på den ene eller anden måde – uanset hvad det er.

Hvad er en god satiretegning?
Det er en satiretegning, som vækker eftertanke. Der skal helst være lag og aspekter i det, som gør, at man tænker, ’hov, det var sgu godt set, det der’, og som gør, at man ser ting fra en ny, skæv vinkel. Den skal være klokkeklar i budskabet. Men samtidig skal der være et spændingsfelt mellem tegningen og teksten. De to elementer må aldrig blive det samme, men skal supplere hinanden – gerne på en subtil måde.

Dem, det går ud over, skal kunne grine med. Jeg vil ikke lave noget, jeg ikke er 100% sikker på, holder. En satiretegning er et skarpt våben, og hvis den fejler, vil jeg have det skidt med det. Jeg laver aldrig satire på nogen, der ligger ned. Det ville ikke være i orden, og det ligger i begrebet dansk humor, at den ikke er nedrig og ond.

Endelig skal en satiretegning selvfølgelig være godt tegnet, personerne skal ligne, og den skal være knivskarp.

Hvad betyder humoren?
Humoren vinder altid. Når man inddrager humor i stort set alle menneskelige aspekter, vokser det med 120%. Det er totalt afmonterende. Mennesker, der evner at få andre til at grine, vinder hver gang.

Hvordan får du nye idéer?
Jeg tænker vandret. Der er forskel på at tænke vandret og lodret. Når man tænker lodret, sætter man sig så grundigt ind i tingene, at man graver sig ned i et hul og ved alt om det emne, og når man kigger op, kan man kun se ganske lidt af himlen. Når du tænker vandret, bliver du på overfladen, hvor du kan se og kombinere ting. Det er en god måde at få ideer på.

Min hjerne er en billedgenerator, og den skal have noget at arbejde med. Jeg kalder det ’hjernelunser’. Når jeg læser avis, ser tv eller taler med mennesker, rumsterer hovedet med idéer. Så afsøger jeg de emner, der falder mig ind og bygger dem op i billeder.

Det, der er mest afgørende for mig, er, at jeg hele tiden træner og udfordrer min hjerne og får den til at gøre noget, den ikke har prøvet før. Rutinen skal udfordres. Det handler om at have tillid til, at noget nyt opstår. Hvis man fx går en tur – en anden vej end man plejer – og ser på blomster og fugle, danner man associationer, som tænder noget i hjernen. Den skal have noget at lege med, og det er faktisk bedst, hvis det er ting, som overhovedet ikke passer sammen. Så får vi den skæve vinkel.

Hvor er satiretegningen på vej hen?
Jeg er bange for, at den bliver for artig. Det er ærgerligt, at New York Times har valgt at afskaffe satiretegning, fordi den blev kontroversiel. Vi skal passe på, at krænkelseskulturen ikke sætter en stopper for ting. Humor og satiretegning er vigtige elementer i den demokratiske debat.

VISDA repræsenterer de visuelle kunstnere, herunder tegnerne.