‹ Tilbage

Tegning og illustration som erhverv

VISDA VISIT:  På besøg hos den unge illustrator og tegneserieskaber Angelica Inigo, der forklarer om vigtigheden af, at de kreative erhverv bliver opfattet på lige fod som alle andre erhverv.
Allerede under sin uddannelse debuterede Angelica Inigo som børnebogsillustrator med ‘TIMO-bøgerne’ for Lars Bøgeholt Pedersen (2017) | © Simon Klein-Knudsen
Allerede under sin uddannelse debuterede Angelica Inigo som børnebogsillustrator med ‘TIMO-bøgerne’ for Lars Bøgeholt Pedersen (2017) | © Simon Klein-Knudsen

Torsdag d. 3. marts 2022
Af Torben Gammelgaard

På Nørrebrogade i København ligger Tegnestuen Gimle, som danner rammen for det daglige arbejde for 23 forskellige tegnere og illustratorer. Jeg er taget ind for at møde Angelica Inigo, som har haft sin faste plads her siden 2019, hvor hun afsluttede sin uddannelse i Grafisk Fortælling fra The Animation Workshop i Viborg.

Angelica har sine rødder i Vordingborg, men hun vidste straks efter studentereksamen, at hun skulle til Viborg, hvor The Animation Workshop ligger.

Lige siden barnsben har hun tegnet og fortalt historier, så selvom det ikke var det traditionelle karrierevalg for hendes jævnaldrende venner, var hun ikke i tvivl om, at hun ville se, om vingerne kunne bære, og om hun kunne leve af sine kreative evner.

Tiden på skolen var helt afgørende for hende, for ikke nok med at hun selvfølgelig blev endnu bedre til at tegne og skabe den visuelle fortælling, så mødte hun en masse ligesindede, der også havde drømme i samme retning, og de gav hinanden en bekræftelse i, at det hele nok skulle gå.

Og efter fire inspirerende år på skolen var hun klar til at prøve kræfter med virkeligheden.

”Det handler rigtig meget om at skabe struktur omkring arbejdet. Jeg er på tegnestuen fra kl. 8 til 16, og deler min uge op i blokke, hvor jeg arbejder på forskellige opgaver. Hvis ikke jeg gør det, smuldrer det hele”, fortæller hun engageret, mens hun viser rundt i de inspirerende gamle lokaler, hvor tegnere med forskellig baggrund sidder side om side.

”Det er meget motiverende, at vi er sammen. At man ikke er alene med sine opgaver, men kan se, at der også sidder andre og knokler.”

Så selvom tegnestuen summer af liv, så er det ikke distraherende, tværtimod stimulerer og inspirerer det til at fortsætte, også når det måske er lidt svært:  ”Vi kan tale med hinanden om alt, der har betydning for at klare sig, fx hvordan vi forholder os til forskellige opgaver, der kommer hen ad vejen”.

Gimle er en af Danmarks ældste tegnestuer. Den blev grundlagt tilbage i 1980 af blandt andre Rune T. Kidde og valhallategneren Peter Madsen | © Simon Klein-Knudsen
Gimle er en af Danmarks ældste tegnestuer. Den blev grundlagt tilbage i 1980 af blandt andre Rune T. Kidde og valhallategneren Peter Madsen | © Simon Klein-Knudsen

Angelica har knoklet hårdt på med at få opgaver, og det arbejde har givet pote.

Allerede et par måneder efter endt uddannelse kunne hun få enderne til at nå sammen og leve af sine tegninger, og i dag, kun to år senere, er hun blevet så efterspurgt, at kalenderen allerede er booket for resten af året.

”I starten sagde jeg ja til alle opgaver, jeg kunne komme i nærheden af, men det er selvfølgelig ikke holdbart i længden. Nu er jeg blevet bedre til at sige, at kunden må vente nogle måneder, hvis jeg skal løse opgaven, og det er de heldigvis som regel indstillede på.”

Der er primært to slags tegneopgaver, som fylder Angelicas kalender, nemlig tegneserier og børnebogsillustrationer.

”Det er to meget forskellige måder at arbejde på: I tegneserierne finder jeg selv på historien og tegner selv billederne, hvorimod jeg som børnebogsillustrator tegner til andres historier. Ved sidstnævnte er man selvfølgelig mere låst, da man jo skal illustrere noget, der passer til teksten på udvalgte steder, men det er faktisk ofte her ens kreativitet for alvor udfordres, da det så bliver i detaljerne, at man kan skabe et ekstra lag til fortællingen. Nogle rekvisitter i baggrunden for eksempel eller udseendet på en karakter. Det er her vi som illustratorer kan forstærke og tilføje noget ekstra til historien”.

Angelica hører ofte musik, når hun fordyber sig i arbejdet. Typisk hører hun soundtracks fra film, da det skaber en særlig stemning, som hun kan bruge i den kreative proces | © Simon Klein-Knudsen

Trods sine kun 28 år er Angelica tydeligvis meget professionel og formår at have mange bolde i luften på én gang.

Den daglige planlægning og booking i kalenderen af opgaver er helt afgørende for, at hun når i mål med alle projekterne, både sine egne tegneserier og børnebogsillustrationerne for andre. Men hvilke opgaver foretrækker hun mon?

”Jeg giver mig 100% hen til begge opgaver. Jeg sørger altid for at have mig selv med i alt, hvad jeg laver. Lige nu er det nok cirka 80% børnebogsillustrationer og 20% tegneserier, og det fungerer rigtigt godt for mig. På langt sigt kunne jeg måske godt tænke mig, at det var fifty fifty, så det at arbejde med mine egne historier ville fylde lidt mere i dag. Men igen, jeg ville aldrig undvære at være illustrator på andres projekter. Det lærer jeg enormt meget af, og det er en helt særlig kreativ udfordring.”

Angelica viser rundt på tegnestuen, som bærer tydeligt præg af at være hjemsted for en masse kreative mennesker, der laver vidt forskellige ting.

Hver plads har sit helt personlige præg med arbejdsredskaber, gamle udgivelser og en masse kuriositeter samlet gennem mange år.

Og måden der arbejdes på ved de forskellige pladser, varierer også. Nogle bruger pen og papir, mens andre arbejder digitalt og tegner direkte på skærmen.

Angelica hører til sidstnævnte, men selvom det foregår på skærmen, er det vigtigt, at man kender det bagvedliggende gamle håndværk. Hvis man skal bruge akvarelfarve digitalt, er det afgørende, at man kender teknikken, for ellers bliver udtrykket fladt.

Angelica holder det gamle analoge håndværk vedlige, når hun hyggetegner i fritiden. Men mellem kl. 8 og 16 foregår det med den mest moderne teknologi, og skrivebordet og reolen bag hende bærer også præg af, at det kreative går hånd i hånd med struktur og orden.

Når Angelica laver illustrationer, tegner hun typisk på en skærm. På den måde kan hun let have illustrationerne med sig over alt | © Simon Klein-Knudsen

”For mig har det altid været vigtigt at se mit arbejde som tegner, som netop, ja, et arbejde. Et arbejde som alle andres arbejde også. Så selvom jeg er så heldig, at jeg arbejder med min passion, så arbejder jeg selvfølgelig ikke gratis. Opgaverne skal hænge sammen økonomisk, og indimellem er det også nødvendigt, at forklare kunderne det. Og måske give et alternativt tilbud på fx færre billeder, hvis et projekt ikke har økonomi til det, som kunden først havde forestillet sig. Det er vigtigt for mig, at der er respekt omkring vores arbejde, og at vi tager os selv seriøse som en profession – lige som alle andre professioner.”

Angelica har hentet en kop kaffe til os i det fælles køkken, hvor tegnestuens flittige, kreative mennesker snart er klar til at få en velfortjent frokost. Vi taler videre om tegneseriefagets udvikling over årene.

Da jeg var dreng, var tegneserierne præget af uskyldig humor og eventyr i form af udødelige figurer som Anders And, Lucky Luke og Tintin. Jeg kunne drømme mig væk fra hverdagens rutiner og ud på spændende oplevelser med de kendte figurer.

Angelica, som kastede sig over tegneserierne et kvart århundrede efter mig, er derimod opvokset med og inspireret af fx japansk manga og serien W.I.T.C.H, hvor hovedpersonerne faktisk godt kan dø.

I mange gamle tegneserier optræder der ofte "Evighedskarakterer" - karakterer, der aldrig dør, som fx Tintin | © Simon Klein-Knudsen
I mange gamle tegneserier optræder der ofte "Evighedskarakterer" - karakterer, der aldrig dør, som fx Tintin | © Simon Klein-Knudsen

Fortællingerne har nok taget noget mere realisme ind de seneste år. Og det, som Angelica selv laver i dag, kan meget mere end tidligere forholde sig til hverdagsemner helt tæt på:

”I dag laver vi tegneserier og børnebøger om svære emner, som det at miste en forælder, eller det at bliver mobbet i skolen. Hvor den tegnede fortælling måske tidligere gav os et frirum gennem underholdning, så hjælper den os i dag også til, at vi føler os set. At vi kan spejle os selv i det, der sker”, forklarer Angelica.

Og så er der en vigtig ting mere ved tegneserien og børnebogen. Nemlig at det går langsomt, eller at man i hvert fald som læser selv bestemmer hastigheden og derfor også har mulighed for at dvæle lidt ved den enkle tegning.

Det er et vigtigt alternativ til en tid, der synes at snurre hurtigere og hurtigere rundt om den næste TikTok video eller det næste breaking news skilt på de sociale medier.

”Den tegnede fortælling udfordrer os. Den aktiverer hjernen, da vi selv skal afkode tegningen og udfylde handlingen mellem billederne”.

Angelica Inigo lyder overbevisende, når hun fortæller om sin tiltro til sit eget erhvervs fremtidsperspektiver. Og jeg er heller ikke i tvivl om, at verden venter på hende og alle hendes tegnerkolleger på Tegnestuen Gimle, og alle andre steder derude.

Faktisk tyder meget på, at verden har brug for den visuelle, langsomme fortælling som aldrig før.

VISDA (Visuelle Rettigheder Danmark) har siden 1986 arbejdet for billedskaberne og sørger for betaling til dem, når deres værker bliver brugt i forskellige sammenhænge. VISDA er godkendt af Kulturministeriet og repræsenterer bl.a. billedkunstnere, fotografer, tegnere og illustratorer.