‹ Tilbage

Poetiske billeder i Salonen

”Mit fotografi er et poetisk udtryk. Det, der er på billedet, er ikke nødvendigvis det, billedet handler om.” Det sagde Krass Klement blandt andet til den engagerede og spørgelysten forsamlinge, der i februar 2017 fik mulighed for at dykke ned i hans billedpoetiske verden. Fotografisk Salon havde inviteret til arrangement med den danske kunstfotograf, der er repræsenteret på Museum of Modern Arti i New York og står bag en række nyskabende fotobøger.

Gennem 5 – 6 årlige foredrag og dialogmøder med fotografer, museums- og gallerifolk udforsker Fotografisk Salon grænsefladen mellem fotografisk håndværk og kunst. Salonen, der holder til i Aarhus, drives af frivillige. Ca. 600 fotografer, kunstfotografer, fotoentusiaster og billedkunstnere er medlem.

Arrangementerne i Den Fotografiske Salon er støttet af VISDA’s kulturelle midler.