‹ Tilbage

Når humor bliver et våben

Den tunesiske tegner Nadia Khiari brugte humor som våben, da hun gennem sine tegninger af katten Willis spillede en stor rolle under det arabiske forår og den tunesiske revolution. I februar 2017 talte hun på Danske Bladtegneres Masterclass.

”Jeg var på barrikaderne og vidste, hvad der skete. Jeg lod mine værker blive delt frit på sociale medier, mens folk var lukket inden pga. udgangsforbud. Når jeg lagde en tegning ud i samme øjeblik tingene skete, blev virkningen så meget større”, fortalte Khiari.

Og med latter og humor som våben kæmper Khiari og Willis videre i Tunesien. For demokrati, ytringsfrihed og ligestilling.

”Jeg vil more folk, jeg vil kæmpe for retten til at le. Jeg vil ikke tage mig selv alvorligt, heller ikke andre”, sagde Nadia Khiari blandt andet.

Danske Bladtegneres Masterclass er støttet af VISDA’s Kulturelle Midler.