‹ Tilbage

Bladtegnerne på folkemødet

Også i 2018 sendte Danske Bladtegnere en håndfuld tegnere til Folkemødet på Bornholm.  Tegnerne havde base i en campingvogn dekoreret af Lars Andersen. Folk, møder og begivenheder blev flittigt dokumenteret i streger.

”Det er vigtigt for os at være synlige og en del af samfundsdebatten. Vores tegninger, som jo kan være alt fra en lille kommentar til en egentlig reportage, har en anden gennemslagskraft og ofte andre vinkler end f.eks. fotografiet”, siger Bob Katzenelson, der i flere år har været fast mand på holdet på Bornholm.

Danske Bladtegneres deltagelse på Folkemødet er støttet af VISDA’s Kulturelle Midler.