Mød et bestyrelsesmedlem: Ingo Milton, Danske Tegneserieskabere

Hvem er det egentlig, der sidder i bestyrelsen i VISDA? Vi præsenterer i den kommende tid bestyrelsesmedlemmerne fra vores medlemsorganisationer. Denne gang: Ingo Milton fra Danske Tegneserieskabere

Af Louise Kidde Sauntved

Hvorfor blev du tegneserieskaber?

”Fordi man kan kommunikere alt muligt i dette unikke medie, fra dybfølte personlige beretninger til visualisering af komplekse sammenhænge. De fleste fokuserer på billeddelen, men tegneserier er meget mere end det. Tegneserier er fortællinger i billedforløb sammen med en tekst. Det er denne dobbeltsporede ’fortællekanal’, der giver mediet så stort potentiale. Man kan lade billederne illustrere teksten, modsige teksten (for eksempel i satire), vise usagte sider af teksten eller helt erstatte teksten, for eksempel i serier uden ord, hvor ’teksten’ opstår i læserens tolkning af billederne. Det at læse tegneserier er en interaktiv oplevelse i langt højere grad, end det for eksempel er at se film, og det læserengagement er tegneseriens anden store styrke.”

Hvordan var din vej mod din profession?

”Jeg har altid tegnet, og tegneserier har været en del af mit liv siden barndommen. Først ved at jeg fik dem læst op, derefter ved selv at læse dem, og senere ved selv at lave dem. Min storebror udgav et fanblad om og med tegneserier, hvor jeg også bidrog. Dengang fandtes der ikke, som der gør nu, en dansk tegneserieskole, så efter gymnasiet søgte jeg ind på Kolding Tekniske Skoles underafdeling, Kunsthåndværkerskolen, hvor jeg blev optaget på linjen for Tegning og Grafik.

Og det var en glædelig dukkert pludselig at blive smidt ned i en klasse fuld af ligesindede, som kunne meget mere end mig. Jeg tror, jeg lærte lige så meget af mine klassekammerater som af undervisningen. Jeg trængte virkelig til at få noget grundskoling i tegning i stedet for alle de manerer, man samler op som selvlært. For eksempel var modeltegning en fast del af ugens pensum. Jeg kunne også godt lide, at man i opgaverne tog udgangspunkt i, hvad formålet med den givne illustration skulle være. Altså at man først gør sig klart, hvad man vil kommunikere. På den måde opbyggede jeg en værktøjskasse fuld af virkemidler, som jeg bruger den dag i dag.

Hvad er Danske Tegneserieskabere?

”Danske Tegneserieskabere er en brancheforening der, som navnet siger, organiserer autorerne indenfor mediet. Vi blev stiftet i 1989 under forhandlingerne om revision af loven for biblioteksafgift. På det tidspunkt udgjorde tegneserier en større del af biblioteksudlånet, men udtryksformen blev samtidig betragtet som mindre ’fin’ af de kulturelle meningsdannere – og endda af udøvere fra tilstødende medier. Vi oplevede, at der ikke rigtigt var nogen fra de organisationer, vi var medlem af, der ville tale vores sag. Vi var åbenbart for specielle. Så derfor meldte vi os ud og dannede vores egen forening.

Derefter vovede vi at anmode om et møde med Kulturministeriets biblioteksudvalg, hvor vi fremlagde eksempler og økonomiberegninger der viste, at de danske tegneserier, der efterhånden var vokset frem, ikke kunne sidestilles med de importerede udenlandske, men var individuelle og kulturbærende i deres egen ret. Og at arbejdet med at skrive og tegne et dramatisk forløb på en tegneserieside var lige så stort som det, en illustrator kunne lægge i en side fra en børnebilledbog. Det møde blev et vendepunkt for os. For til vores store overraskelse viste det sig, at Kulturministeriets udvalg lyttede og erkendte, at de simpelthen ikke kendte den danske tegneserieproduktion godt nok. Tegneserier endte med en ligestilling med børnebilledbøger. Og på den måde lærte vi, der ellers ikke havde tradition for faglig organisation, at det er muligt at blive hørt, hvis man kan underbygge sine synspunkter med facts.”

Hvilke udfordringer står de danske tegneserieskabere overfor i dag?

”Vi har fået en national tegneserieskole i Viborg: Professionsbacheloruddannelsen i Grafisk Fortælling. Serieskolen i Malmø udklækker også nye serieskabere, så talentmassen og kvaliteten af danske serier øges år for år. Men det er stadig svært at få en fuldtidsindkomst fra tegneserier. De fleste må supplere med illustrations- og undervisningsarbejde. Et af problemerne er, at Danmark er så lille et sprogområde. Løsningen til at forbedre indtjeningen kan så være at få sin serie solgt til udgivelse i udlandet, men de danske forlag har et andet fokus, og de fleste har ikke tid til dette udlandssalgsarbejde. Derfor opfordrer vi vores medlemmer til at beholde udlandsrettighederne, når de skriver kontrakt med et dansk forlag. Og derfor har foreningen siden 2012 årligt brugt de kulturelle midler fra VISDA til rejselegater til danske serieskabere, så de selv kan deltage i fremmede seriefestivaler og der opsøge udenlandske forlag. I 2019 fik vi derudover øje på Agoulême festivalen i det sydlige Frankrig, der har en professionel sektion kun for rettighedskøbere og -sælgere. Vi spurgte alle danske serieskabere, om de havde lyst til at være med i et præsentationskatalog. 37 autorer og 4 forlag kom med i det trykte katalog og den digitale udgave på nettet. Derefter købte foreningen en stand i rettighedspavillonen, igen financieret af de Kulturelle Midler, og i løbet af festivalens tre dage havde vi 33 aftalte møder med potentielle købere fra 12 lande og udleverede 120 kataloger. Vi forhandler ikke på autorernes vegne, men vi etablerer kontakten, når en udgiver viser interesse for en serie, så parterne selv kan fortsætte derfra.”

Hvad betyder VISDA for jer?

”De individuelle licensudbetalinger som VISDA formidler, er helt essentielle for mange serieskabere, men derudover er medlemskabet af VISDA med til at give vores fag en stemme i beslutninger, der kan få helt afgørende betydning for vores fremtid. Et godt eksempel er implementeringen af EUs DSM-direktiv i dansk lovgivning. Især § 18-23, den såkaldte ’Kunstnerpakke’, der adresserer et problem, vi deler med danske illustratorer, nemlig at de sidste årtiers digitalisering har gjort, at vores arbejde bruges og genbruges på nye platforme og i nye sammenhænge med øget indtjening til medievirksomhederne, men uden at det udløser ekstra betaling til autorerne. EU-direktivet lægger op til, at hvis et værk over tid bliver genbrugt eller distribueret på nye og flere platforme, som giver en øget indtjening, så har ophavsmanden m/k også ret til en rimelig del af denne indtjening. Vi kender det allerede fra royaltyafregning til tekstautorer, men direktivet vil give samme ret til billedautorer, også selvom de oprindeligt lavede billeder under en kontrakt, som omfattede alle kendte og endnu ukendte udnyttelsesformer. Dette vil naturligvis møde modstand fra udgiversiden, så vi har brug for VISDAs hjælp til at få disse banebrydende ændringer gennemført. Til gavn for alle billedautorer.”