Mød et bestyrelsesmedlem:
Erik Petri, Danske Bladtegnere

Hvem er det egentlig, der sidder i bestyrelsen i VISDA? Vi præsenterer i den kommende tid bestyrelsesmedlemmerne fra vores medlemsorganisationer. Denne gang: Erik Petri, formand i Danske Bladtegnere.

Af Louise Kidde Sauntved

Hvorfor er du blevet bladtegner?

“Jeg har altid tegnet, og jeg har ædt satiretegninger sammen med min havregrød, fra jeg var seks år. Jeg kan godt lide den udfordring, der ligger i at få noget meget svært og komplekst kogt sammen til noget visuelt, der giver mening. Alle kan lære at tegne, men du kan ikke lære at tænke visuelt. Det er noget, du har med dig, og det visuelle har altid gjort, at jeg kan overskue sammenhænge og se processer og udvikling. Så de virkemidler, der bruges i satiretegningen, er dem der mere eller mindre går igen i alt, hvad jeg laver. Danske bladtegnere kommenterer jo dybest set samtiden ved at sætte billeder på aktuelle begivenheder, og til forskel fra andre former for tegning er det ikke fiktion, men en kommentar til noget, der sker, som omhandler samtidige eller politiske begivenheder. Den politiske satiretegning er den eneste tegning inden for vores felt, hvor man faktisk lader sin holdning komme til udtryk.”

De seneste år har der været meget tumult om satiretegninger, både herhjemme og internationalt. Hvordan ser du status netop nu?

“Det er blevet meget tydeligt, at tegninger i langt højere grad end tekst kan ryge hele jorden rundt i løbet af ingen tid på de sociale medier. Og det giver nogle store udfordringer. Det, vi arbejder med, har tit en meget stor kompleksitet og er ofte også kogt ned og sat på spidsen. For at kunne gøre det, omsætter man ting til symboler med reference til noget større. Men det fungerer kun, hvis dem, der sidder og kigger på tegningerne, har de samme ting i deres mentale afkodningskasse. Og når vi så bruger ironi og overdrivelse, som jo er en del af den europæiske tradition, så er det svært at lære for folk, der kommer udefra. Ikke mindst når tegningerne ryger ud på nettet og måske mister den kontekst, de er lavet i. For hvis man ikke kender det, der laves satire om, og heller ikke kender den måde, symboler bliver brugt i den kultur, tegningen kommer fra, er det let at læse den forkert. Derfor bruger vi i Danske Bladtegnere utroligt meget energi på at snakke om visuel kommunikation og om, hvordan vi rammer folk rigtigt og får budskaberne ud over rampen. For det har store konsekvenser, når det rammer galt.”

Hvad er Danske Bladtegneres vigtigste funktion?

“Vores forening er i høj grad en standsforening, hvor det er nogle faglige kriterier, der afgør, om folk kan komme med i vores fællesskab. Det gør, at alle, der er med, interesserer sig for at kommunikere og udtrykke holdninger med billeder. Derfor har vi et stærkt fagligt fællesskab og rigtigt gode meningsudvekslinger og et rigtigt godt læringsfællesskab på tværs af generationer og politisk overbevisning. Og det er det, der er værdien for mig. Vi havde et medlem, der døde for nylig, som var 96. Det yngste medlem er 25, og det giver noget at have det spænd.”

Danske Bladtegnere blev dannet i 1933, som en udløber af Tegneforbundet af 1919. Hvad betyder det at have den historik?

“Historikken er jo hele fundamentet. Danske Bladtegnere opstod i 1933, nærmest dagen efter at Hitler blev indsat. Gruppen blev skabt på et tidspunkt, hvor der endnu ikke fandtes bibliotekspenge eller et fungerende ophavsretssystem, så det var noget andet, der fik folk til at gå sammen dengang. De brød ud for at få en stærkere faglig profil, og den ånd synes jeg stadig, man kan mærke. Alle dem, der udgør Danmarks visuelle historie fra de seneste 100 år, har været en del af denne her forening, og det gør mig stolt over at være medlem”.

Hvorfor er det vigtigt for jer at være repræsenteret i VISDA?

“De penge, der bliver delt ud individuelt, betyder rigtigt meget for den enkelte tegners økonomi og evne til at overleve. Hele mediebranchen er trykket, og derfor kommer det til at udgøre en større og større del af folks årsindtægt. VISDA uddeler også de såkaldte Kulturelle Midler. Det er nogle større portioner, der giver mulighed for at betale for fælles aktiviteter, og det gør, at selv unge tegnere, der er meget økonomisk pressede, kan komme med. Vi har fx været på studieture til Japan, Mexico og Frankrig, og det er en fantastisk mulighed for virkelig at nørde fag og få nogle nye vinkler på tværs af landegrænser. Vi har også lavet masterclasses, hvor vi har inviteret internationale superstjerner til Danmark for at lave oplæg og efterfølgende tegne sammen med os. Det giver et kollegialt fællesskab på tværs af, hvor folk kommer fra, og et fantastisk indblik i satire i andre kulturer. Japanerne er for eksempel meget blide i deres satire, der kun handler om udlandet, cubanerne er grove overfor amerikanerne, franskmændene kører hardcore på religion og i England er det overklassen, men fælles for alle er det at gå efter magten. Det er sjovt, men det sikrer også fremtiden for satiretegnerfaget.”

“VISDA er også rigtig gode til at sørge for betaling til ophavsmændene. Jeg har selv en licens fra VISDA, når jeg holder foredrag. For nogle gange finder jeg ting på nettet, som vil fungere rigtigt godt i forhold til en pointe, men selvom jeg altid gerne vil akkreditere de ting, jeg bruger, så kan det være ret svært for mig at finde ud af, hvem det er. Så er det godt at vide, at VISDA sørger for, at de penge, jeg betaler, bliver delt ud til billedskaberne. Vi er mange kreative, der kan leve af det i Danmark, modsat andre lande, hvor der ikke er nogen systemer til at håndtere brug af tegninger, og det er fordi, vi har sådan et VISDA-system, som nogen før os har gjort et kæmpe arbejde for at få igennem.”

Hvorfor har du valgt at være med i bestyrelsen?

“VISDA’s arbejde er meget vigtig for os tegnere, så derfor er det også vigtigt for mig at være med i VISDA på vegne af bladtegnerne. Jeg synes, det er fantastisk, at alle os, der repræsenterer forskellige tegnegrupper, i fællesskab kan nå frem til løsninger, der passer til vores fag, så det ikke er noget, nogen udefra skal pålægge os. Den frihed kan jeg godt lide. Og så kan jeg godt lide at sidde og kigge på tal og bruge lang tid på at forhandle, fordi jeg har temperamentet til det, så derfor påtog jeg mig opgaven”.